Kemiske rør og ventiler er en uundværlig del af kemisk produktion og er forbindelsen mellem forskellige typer kemisk udstyr. Hvordan fungerer de 5 mest almindelige ventiler i kemiske rør? Hovedformålet? Hvad er ventilerne til kemiske rør og fittings? (11 slags rør + 4 typer fittings + 11 ventiler) kemiske rør, disse ting, en fuld forståelse!
3
11 hovedventiler
Den anordning, der bruges til at styre væskestrømmen i rørledningen, kaldes en ventil. Dens hovedroller er:
Åbn og luk rullen – afbryd eller kommuniker med væskestrømmen i rørledningen;
Justering – at justere væskestrømmen i rørledningen, flow;
Drosselregulering – væskestrømning gennem ventilen, hvilket resulterer i et stort trykfald.
Klassifikation:
Afhængigt af ventilens rolle i rørledningen kan den opdeles i afspærringsventil (også kendt som globeventil), gasspjæld, kontraventil, sikkerhedsventil og så videre;
Ifølge de forskellige strukturelle former kan ventiler opdeles i skydeventiler, propventiler (ofte kaldet Cocker-ventiler), kugleventiler, butterflyventiler, membranventiler, forede ventiler og så videre.
Derudover er ventilen, afhængigt af produktionen af forskellige materialer, opdelt i rustfri stålventiler, støbejernsventiler, plastventiler, keramiske ventiler og så videre.
Forskellige ventilvalg kan findes i de relevante manualer og eksempler. Kun de mest almindelige ventiltyper præsenteres her.
①Kugeventil
På grund af den enkle struktur, nem fremstilling og vedligeholdelse, anvendes den i vid udstrækning i lav- og mellemtryksrørledninger. Den er installeret i ventilstammen under den runde ventilskive (ventilhoved) og ventilhusets flangedel (ventilsæde) for at opnå formålet med at afskære væskestrømmen.
Ventilspindlen kan justeres ved at løfte gevindet og dermed spille en vis rolle i reguleringen. Da ventilens afspærringseffekt er afhængig af ventilhovedet og sædeplanets kontakttætning, er den ikke egnet til brug i rørledninger, der indeholder faste væskepartikler.
En globeventil kan bruges i henhold til mediets egenskaber for at vælge det passende ventilhoved, sæde og skalmateriale. Hvis ventilen er beskadiget på grund af dårlig tætning eller hoved, sæde eller andre dele af ventilen, kan du bruge let kniv, slibning, overfladebehandling og andre reparationsmetoder for at forlænge ventilens levetid.
②Skydeventil
Den er vinkelret på mediestrømmens retning ved hjælp af en eller to flade plader, og ventilhusets tætningsflade opnår formålet med lukning. Ventilpladen hæves for at åbne ventilen.
Flad plade med rotation af ventilstammen og løft, med åbningens størrelse for at regulere væskestrømmen. Denne ventilmodstand er lille, god tætningsevne, arbejdsbesparende og især egnet til store rørledninger, men skydeventilstrukturen er mere kompleks og har flere typer.
Afhængigt af stilkens struktur er der åben stilk og mørk stilk; ventilpladens struktur er opdelt i kileformede, parallelle typer og så videre.
Generelt er kileventilpladen en enkelt ventilplade, og paralleltypen bruger to ventilplader. Paralleltypen er lettere at fremstille end kiletypen, har god reparationsevne og er ikke let at deformere, men bør ikke bruges til transport af urenheder i væskerørledningen, men mere til transport af vand, ren gas, olie og andre rørledninger.
③Stempleventiler
En prop er almindeligvis kendt som Cocker, det er brugen af ventilhuset til at indsætte et centralt hul med en konisk prop for at åbne og lukke rørledningen.
Prop i henhold til de forskellige tætningsformer kan opdeles i pakprop, olieforseglet prop og ikke-pakningsprop osv. Propens struktur er enkel, små ydre dimensioner, åbner og lukker hurtigt, er nem at betjene, har lille væskemodstand, og er nem at fremstille som trevejs- eller firevejs fordelings- eller omskifterventil.
Proptætningsfladen er stor, let at slide på, besværlig at skifte, ikke let at justere flowet, men den afbrydes hurtigt. Propten kan bruges til væskerørledninger med lavt tryk og lavere temperatur eller medier, der indeholder faste partikler, men bør ikke bruges til rørledninger med højere tryk, højere temperatur eller damp.
④Gasventil
Den tilhører én type kugleventil. Ventilhovedet har en konisk eller strømlinet form, hvilket bedre kan styre strømmen af regulerede væsker eller drosling og trykregulering. Ventilen kræver høj produktionspræcision og god tætningsevne.
Bruges hovedsageligt til instrumentkontrol eller prøveudtagning og andre rørledninger, men bør ikke anvendes til viskositet og faste partikler i rørledningen.
⑤Kugleventil
Kugleventil, også kendt som kuglecenterventil, er en type ventil, der er blevet udviklet hurtigere i de senere år. Den bruger en kugle med et hul i midten som ventilcenter, der er afhængig af kuglens rotation for at styre ventilens åbning eller lukning.
Det ligner stikket, men er mindre end stikkets tætningsflade, har en kompakt struktur, er arbejdsbesparende at skifte og er langt mere udbredt end stikket.
Med forbedringen af præcisionen i fremstillingen af kugleventiler bruges kugleventiler ikke kun i lavtryksrørledninger, men også i højtryksrørledninger. På grund af begrænsningerne i tætningsmaterialet er det dog ikke egnet til brug i højtemperaturrørledninger.
⑥ Membranventiler
Almindeligt tilgængelige er gummimembranventiler. Åbning og lukning af denne ventil sker med en speciel gummimembran, hvor membranen er fastspændt mellem ventilhuset og ventildækslet, og skiven under ventilstammen presser membranen tæt mod ventilhuset for at opnå tætning.
Denne ventil har en enkel struktur, pålidelig tætning, nem vedligeholdelse og lav væskemodstand. Velegnet til transport af sure medier og væskerørledninger med suspenderede faste stoffer, men bør generelt ikke anvendes til højere tryk eller temperaturer over 60 ℃ i rørledningen, og bør ikke anvendes til transport af organiske opløsningsmidler og stærkt oxiderende medier i rørledningen.
⑦ Kontraventil
Også kendt som kontraventiler eller kontraventiler. De er installeret i rørledningen, så væsken kun kan strømme i én retning, og omvendt strømning er ikke tilladt.
Det er en slags automatisk lukkeventil, der er placeret i en ventil eller vippeplade i ventilhuset. Når mediet flyder jævnt, åbner væsken automatisk ventilklappen; når væsken flyder baglæns, lukker væsken (eller fjederkraften) automatisk ventilklappen. I henhold til kontraventilens forskellige struktur er den opdelt i to kategorier af løfte- og svingtyper.
Løfteventilens klap er vinkelret på ventilkanalens løftebevægelse og bruges generelt i vandrette eller lodrette rørledninger; en roterende kontraventil kaldes ofte en vippeplade, der er forbundet med akslen på vippepladen, og vippepladen kan drejes rundt om akslen. En roterende kontraventil installeres generelt i vandrette rørledninger, og kan også installeres i lodrette rørledninger med en lille diameter, men vær opmærksom på, at flowet ikke er for stort.
Kontraventilen er generelt anvendelig til rene medierørledninger, da medierørledningen indeholder faste partikler og viskositet, og den bør ikke anvendes. Den lukkede løfteventil har bedre ydeevne end den svingende ventil, men den svingende kontraventils væskemodstand er mindre end den løftende ventil. Generelt er den svingende kontraventil egnet til rørledninger med stor kaliber.
⑧Butterflyventil
En butterflyventil er en roterbar skive (eller oval skive) til at styre åbning og lukning af rørledningen. Den har en simpel struktur og små ydre dimensioner.
På grund af tætningsstrukturen og materialeproblemer er ventilens lukkeevne dårlig og kun egnet til regulering af lavtryksrørledninger med stor diameter, hvilket almindeligvis anvendes til transmission af vand, luft, gas og andre medier i rørledningen.
⑨ Trykreducerende ventil
For at reducere medietrykket til en bestemt værdi for den automatiske ventil, skal det generelle tryk efter ventilen være mindre end 50% af trykket før ventilen, hvilket primært er afhængig af membranen, fjederen, stemplet og andre dele af mediet for at kontrollere trykforskellen mellem ventilklappen og ventilsædespalten for at opnå formålet med trykreduktion.
Der findes mange typer trykreduktionsventiler, almindelige stempelventiler og membranventiler af type to.
⑩ foringsventil
For at forhindre korrosion af mediet skal nogle ventiler fores med korrosionsbestandige materialer (såsom bly, gummi, emalje osv.) i ventilhuset og ventilhovedet. Foringsmaterialer bør vælges i henhold til mediets art.
For at lette foringen er forede ventiler oftest lavet af retvinklet type eller direkte strømningstype.
⑪Sikkerhedsventiler
For at sikre sikkerheden ved kemisk produktion er der i rørledningssystemet under tryk en permanent sikkerhedsanordning, dvs. valg af en bestemt tykkelse af metalpladen, f.eks. indsættelse af en blindplade installeret i enden af rørledningen eller T-stykket.
Når trykket i rørledningen stiger, brydes pladen for at opnå trykaflastning. Brisningsplader anvendes generelt i lavtryksrørledninger med stor diameter, men i de fleste kemiske rørledninger med sikkerhedsventiler findes der mange typer sikkerhedsventiler, der groft kan opdeles i to kategorier, nemlig fjederbelastede og håndtagsventiler.
Fjederbelastede sikkerhedsventiler er hovedsageligt afhængige af fjederkraften for at opnå tætning. Når trykket i røret overstiger fjederkraften, åbnes ventilen af mediet, og væsken i røret udledes, så trykket reduceres.
Når trykket i røret falder til under fjederkraften, lukker ventilen igen. Sikkerhedsventiler af håndtagstypen er primært afhængige af vægtens kraft på håndtaget for at opnå tætning. Funktionsprincippet for sikkerhedsventilen er fjedertypen. Valg af sikkerhedsventilen er baseret på arbejdstryk og arbejdstemperatur for at bestemme det nominelle trykniveau. Dens kaliberstørrelse kan beregnes med henvisning til de relevante bestemmelser.
Sikkerhedsventilens strukturtype og ventilmateriale bør vælges i henhold til mediets art og driftsforhold. Der er særlige bestemmelser for starttryk, test og godkendelse af sikkerhedsventilen, regelmæssig kalibrering af sikkerhedsafdelingen, tryk af segl og brug af ventilen må ikke justeres vilkårligt for at sikre sikkerheden.
Opslagstidspunkt: 1. december 2023